Er du i tvivl om, hvordan man lægger tæppefliser, men vil du gerne gøre det selv? Bliv klogere på arbejdsgangen, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal i gang med at montere fliserne.
Tæppefliser er et populært valg, når det gælder gulvbelægning til erhverv. Men det er vigtigt, at monteringen foregår korrekt, så resultatet ikke ender med at se sjusket ud, og gå ud over tæppets kvalitet. Derfor bør du sørge for at have helt styr på monteringsprocessen, inden du går i gang.
Når du skal have monteret dine tæppefliser, er der en række vigtige faser i løbet af processen, og for at få det bedste resultat, bør du følge disse faser nøje:
- Planlægning af monteringen
- Valg af undergulv
- Valg af tæppefliser
- Få styr på værktøj og materialer til monteringen
- Tilskæring af tæppefliserne
- Påføring af lim
- Montering af tæppefliserne
Ved at følge de syv ovenstående trin bevarer du nemt overblikket, så du får et flot og nøjagtigt resultat. Især planlægningen er et vigtigt trin, så du føler dig helt sikker på, hvad du skal gøre og ikke glemmer et andet vigtigt trin undervejs.
Tips til arbejdsgangen
Det kan virke en anelse uoverskueligt, hvis du selv skal i gang med at lægge tæppefliser. Derfor har vi her samlet en række gode tips til arbejdsgangen, så det bliver lettere for dig at komme i mål med projektet.
Korrekt montering
For at sikre den rette montering bør du altid bestemme monteringsretningen og monteringsmetoden ud fra anvisningen fra tæppeleverandøren. Det er forskelligt fra type til type, og derfor er det vigtigt at følge lige netop den metode, der passer til de valgte tæppefliser.
Tilskæring af fliserne
Du vil typisk skulle tilskære fliserne lidt langs vægge og andre kanter, hvilket ikke er noget problem, da fliserne er letbøjelige. Brug en skarp krumkniv og tilskær hurtigt og let fliserne. Krumkniven gør det ligeledes let at tilskære rundt om søjler, rør og lignende. Husk, at du kan bruge de afskårne fliser andre steder i lokalet, når blot du markerer pileretningen på de afskårne stykker.
Påføring af lim
Når du er klar til at lime, så påfør 120-150 gram lim pr. m2. Bemærk, at du bør prime gulvet ved stærkt sugende undergulve. Afvent herefter, at limen tørrer og spray vand på limen for let og hurtig lægning af tæppefliserne.
BONUSTIP: Husk altid at tromle hele området med de nye tæppefliser grundigt til sidst.
Mønstrede tæppefliser
Når det gælder tæppedesign, er mange designere kreative i forhold til farver og mønstre. Det er en stor fordel, når du ønsker at indrette din virksomhed i en kreativ og personlig stil. Det gør det samtidig også muligt at tilpasse tæpperne, så de matcher de farver, der kendetegner virksomheden.
Går du efter de mønstrede tæppefliser, er det dog vigtigt at bemærke, at det stiller nogle krav til monteringen af dem. For at sikre et flot mønster og optimal kvalitet, er det dermed afgørende at være omhyggelig med samlingerne, og ligeledes sikre, at tæppefliserne bliver monteret korrekt med det rette værktøj.
Professionel tæppemontering
Har du hverken tid eller overskud til at lægge tæppefliserne selv? Så er der naturligvis hjælp at hente. Hos A10 har vi mange års erfaring med både valg af de rette tæppefliser samt montering af disse, og vi hjælper dig derfor med at finde den helt rette løsning – uanset om det skal være de helt traditionelle fliser eller tæppefliser i et bestemt mønster.
Kontakt os her for et uforpligtende tilbud samt priser på tæppefliser, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med lægning af tæppefliser.