75 50 29 00

Har du planer om at bygge nyt eller renovere din nuværende bolig med et nyt gulv, er der mange gode grunde til at vælge et trægulv med gulvvarme. Vi har samlet fem gode grunde til, hvorfor du bør vælge at installere varme under gulvet

Gulvvarme er en rigtig behagelig form for opvarmning til huset, der medfører mange fordele. Med gulvvarme kan du blandt andet udnytte varmen til fulde, og så kan du tilmed frigøre lidt ekstra plads, når der ikke er radiatorer til at fylde i rummet.

Trægulv med gulvvarme

Aldrig mere fodkoldt

Når først du har prøvet at have et flot trægulv med gulvvarme, vil du helt sikkert få svært ved at undvære det igen. Med varme under gulvet bliver det nemlig aldrig mere fodkoldt – og det er rigtig skønt, uanset om det er i stuen, soveværelset, badeværelset eller andre steder i boligen. Det er aldrig rart at fryse fødderne, og når først man gør det, er det svært at få varmen igen. Derfor gør du dig selv, din familie og dine gæster en stor tjeneste ved at installere gulvvarme under trægulvet.

Gulvvarme under dit trægulv er godt for økonomien

Gulvvarme er den varmekilde, der fordeler varme mest jævnt i et rum. Den luner godt under fødderne, og når dine fødder er varme, har du endda mulighed for at sænke rumtemperaturen en smule. Hvor en radiator fordeler varmen ved at sende varmen op ad væggen, henover loftet og derefter ned til gulvet, sender gulvvarmen al varmen op gennem rummet i en jævn fordeling. Det kræver mindre opvarmning og dermed en mindre varmeregning. Vælger du at lægge et trægulv med gulvvarme, er der derfor ikke kun godt for dine fødder, men også for din økonomi.

Vandbåren gulvvarme til alle rum i huset

Den helt store fordel ved at vælge vandbåren gulvvarme er, at du kan få det overalt i huset. Disse gulvsystemer er tynde, nemme at arbejde med, og så vejer de heller ikke meget. Det betyder, at du også kan installere denne type gulvvarme på første sal i din bolig. Derudover er en løsning med vandbaseret gulvvarme, der er koblet på fjernevarmen, også en rigtig billig løsning. Vandbaseret gulvvarme er nemlig en væsentligt billigere løsning end el-gulvvarme, der er cirka tre gange så dyr i drift.

El-gulvvarme er velegnet til mindre renoveringer

Trods den dyrere drift er el-gulvvarme under trægulv dog også en god løsning, og så er den billig at installere. El-gulvvarme er især velegnet i forbindelse med mindre renoveringer, da de fleste elektriske gulvvarmesystemer ikke kræver mere end fem millimeter i byggehøjde. Denne type gulvvarme er derfor også velegnet til komfortvarme i mindre rum og der, hvor der ikke er mulighed for at føre vandrør hen til. Med el-gulvvarme kan du også få effektiv gulvvarmestyring, så varmen kun tænder, når du er hjemme – en meget praktisk løsning, der, trods den noget dyrere drift, også kan spare dig for mange penge.

Et godt gør-det-selv-projekt

Er du en rigtig gør-det-selv-type, som elsker at have forskellige projekter i hjemmet, kan du vælge at lægge gulvvarmen under dit trægulv selv. Det er en stor økonomisk fordel, da du slipper for at skulle betale for at få en professionel til at lægge trægulv med gulvvarme. Et gulvvarmesystem er både nemt at installere og regulere, hvilket gør det til et fedt projekt for gør-det-selv-manden, som gerne vil fornye boligen lidt. Hvis du synes, det virker som et stort og omfattende projekt, skal du blot tænke på alle de praktiske og økonomiske fordele, du opnår, ved at lægge trægulv med gulvvarme.

Få installeret gulvvarme under trægulvet i dit nye hus eller forny din nuværende bolig med et flot nyt gulv med varme og oplev en jævn fordeling af varmen, mere plads og en bedre økonomi.

Er du ude efter et trægulv til din virksomhed, så anbefaler vi at du læser videre her.