75 50 29 00

En arbejdsplads er typisk udstyret med mange elektroniske apparater, som skal have adgang til strøm – uanset om der er tale om kontormiljøer, fabrikslokaler, og forskellige institutioner. Det medfører dog ofte et virvar af ledninger og kabler fra stikkontakterne og hen til diverse apparater, hvilket både kan være farligt, forvirrende og en gene for øjet. Heldigvis er der en løsning på ledningsjunglen i form af kabelføringsgulve. Læs med her og opdag de 4 vigtigste fordele ved at montere denne form for installationsgulv på arbejdspladsen.

Kabelføringsgulv

1. Ledningsfrie gulve

Installerer du kabelføring under gulvet undgår du både at falde over fritliggende ledninger, blive irriteret over manglen på stikkontakter samt skæmmes ved synet af ledninger, der leger kluddermutter på gulvet. Dit arbejdsgulv vil blive fuldstændig lednings- og kabelfrit, hvilket kun vil gavne vilkårene på arbejdspladsen. Det vil således være slut med rodebunker af forlængerledninger, kabler og stikdåser.

2. Høj fleksibilitet

Endnu en fordel ved et kabelføringsgulv er den høj fleksibilitet, der gør det muligt at montere nye kontakter og udtræk lige netop de steder, der skulle opstå mangel og behov. Et kabelføringssystem under gulvet tillader altså en fleksibilitet i forhold til placering af stikkontakter og udtræk, der giver dig frie tøjler i indretning af arbejdspladsen. Du vil således også spare en masse penge på længere sigt i forbindelse med omrokeringer og ændringer i indretningen. Derudover øges fleksibiliteten, hvis gulvbelægningen består af tæppe- eller linoleumsfliser, da disse gulvtyper nemt kan ændres og udskiftes.

3. Hurtig og nem installation

Et installationsgulv som Intercell kabelføringsgulv kan nemt og hurtigt blive installeret af de rette fagfolk. Undergulvet behøver ikke at gennemgå en særlig forberedelse, før kabelføringsgulvet skal installeres. Undergulvet skal blot være frit for betonrester og støv samt fremstå plant og jævnt, da et kabelføringsgulv monteres i en højde på op til 120 mm., der ikke kan justeres senere hen. Når disse aspekter er blevet taget hånd om, kan understøtningselementerne, stålpladerne, jordforbindelsen og resten af kabelføringssystemet nemt og hurtigt blive installeret under gulvet.

4. Højteknologi på arbejdspladsen

Et kabelføringsgulv åbner mange døre for teknologien på arbejdspladsen. Der vil ikke længere være mangel på stikkontakter og strømledere, hvilket skaber de bedste betingelser for arbejdsmiljøet. Et kabelføringssystem under gulvet har en høj kabelkapacitet og giver derfor din arbejdsplads et væld af muligheder for nye teknologiske tilføjelser. Med et kabelføringsgulv er du således sikret mod fremtidige teknologiske ønsker og behov. Derudover er de fleste kabelføringssystemer kompatibel med alle europæiske kablingssystemer.

Velegnet til nybyggeri og modernisering

Da et kabelføringsgulv organiserer forsyningskabler på en effekt og bæredygtig måde under et let-hævet gulv, vil der være oplagt at satse på denne løsning i forbindelse med nybyggeri. Du vil herigennem systematisere og samle dine forsyningskabler allerede fra begyndelsen, hvilket er en klar fordel på sigt. Derudover anbefaler vi også, at du installerer et kabelføringsgulv i forbindelse med modernisering af kontorer og lokaler. Sådan vil din modernisering ikke blive snydt for alle fordelene ved et kabelføringsgulv.