75 50 29 00

Det er ikke uden grund, at tæppefliser er en populær gulvløsning til kontoret. Tæppefliser er særdeles alsidige, slidstærke og kan øge trivslen på kontoret. Men det er ikke alt. Læs med her og opdag de mange fordele ved tæppefliser.

1. Lyddæmpende effekt

Især i det moderne storrumskontor kan miljøet være præget af telefonopkald, samtaler med kollegaer og andet støj, som kan virke forstyrrende for arbejdsroen. Det er derfor væsentligt at udstyre kontoret med akustikdæmpende elementer, som kan forhindre at støjen når ud til hver medarbejder. Tæppefliser besidder lige netop denne lyddæmpende fordel, hvilket gør tæppefliser til et ideelt valg i lokaler, der er præget af høj akustik.

2. Rumdelerfunktion

Udover at tilføre storrumskontoret en lyddæmpende effekt, kan tæppefliser ligeledes nemt og enkelt inddele kontoret i mindre zoner samt fungere som vejviser hen til bestemte områder. Du bestemmer helt selv, hvordan fliserne skal lægges, og i hvilke farver, hvilket gør denne form for gulvbelægning yderst praktisk for kontormiljøet.

3. Bredt design- og materialevalg

I forlængelse af ovenstående fordel, kan tæppefliser fås i adskillige farver, mønstre og materialer. Du kan derfor anvende tæppefliser til at understrege virksomhedens brand og unikke udtryk, hvis du ønsker et mere ekspressivt look på kontoret. Du vælger selv, hvilken sammensætning af tæppefliser, kontoret skal beriges med, og af hvilket materiale.

4. Nem og hurtig montering

Da tæppefliser er udstyret med en selvklæbende overflade på bunden, kræver tæppet ingen dyr eller omfattende montering. Du kan nemt og enkelt lægge tæppefliserne selv ved hjælp af simple remedier, såsom måleværktøj, en saks og kniv. Nemmere bliver det næsten ikke.

5. Høj slidstyrke

Tæppefliser kan typisk holde til lidt af hvert. De har således en høj slidstyrke og levetid. Dog afhænger levetiden af den mængde slitage, tæppefliserne bliver udsat for. Som med al slag gulvbelægning kan tæppefliser også blive slidt ned og falme. Vælg derfor tæppefliser, der bl.a. er blevet testet for brugen af kontorstole, da det kan sikre dig en høj slidstyrke.

6. Miljøvenlighed

Hvis du søger en miljøvenlig gulvbelægning til kontoret, vil tæppefliser være et oplagt valg. Tæppefliser binder ikke støvpartikler, som typisk spredes på trafikerede kontorer. Derudover udgiver de ingen form for skadelige stoffer eller gasser, og mange tæppefliser er også fremstillet i miljørigtige materialer. Du kan evt. finde kvalitetssikrede tæppefliser fra Danfloor, Ege og InterfaceFLOR, der alle har øje for miljøvenlighed, kvalitet og sikkerhed. Som et eksempel producerer InterfaceFloor tæppefliser i 100% CO2 neutrale materialer og genbrugsprodukter, der gør tæppefliserne genanvendelige efter endt levetid.

7. Høj fleksibilitet

Tæppefliser er ikke blot nemme at montere – de er også lette at rykke rundt på og udskifte, hvilke skaber yderst fleksible arbejdsmiljøer. Derudover tillader tæppefliser nem adgang til gulvbelægningen under tæppet, hvilket giver dig rig mulighed for at foretage reparationer og nye installationer på kontoret.

8. Behøver intet bestemt underlag

I spænd med den høje fleksibilitet, kan tæppefliser blive monteret på al slags gulvbelægning, hvad enten underlaget er af linoleum, træ, vinyl, granit eller andet materiale. Du behøver således ikke at fjerne det eksisterende gulv, som anden gulvbelægning ofte kræver.

9. Billig løsning

Som en sidste fordel er tæppefliser en forholdsvis billig gulvløsning. Prisen pr kvm kan oftest gøres på under 200 kr. – dog hænger pris og kvalitet typisk sammen. Vær derfor opmærksom på at vælge tæppefliser, der passer til dit behov og derved dækker dine krav for slidstyrke. Tæppefliser vil dog altid være billigere end en væg-til-væg løsning af samme kvalitet.