75 50 29 00

Det er ikke uden grund, at epoxy bliver anvendt som gulvbelægning til mange industrille arbejdspladser. Du kan genkende epoxygulvet med den spejlblanke overflade, der ofte findes i værksteder, garager, lagerbygninger og fabrikker. Epoxygulvet er fremstillet af kunstharpiks, der giver branchens stærkeste hårdførhed i hærdet tilstand – det er sågar tre gange så stærkt som betongulvet. Du kan lægge epoxy på mange typer gulv, såsom træ, fliser og beton, og derved opnå markedets stærkeste gulvbelægning. Men udover at være særdeles hårdfør, besidder epoxygulvet andre nævneværdige fordele, der måske kan lægge tungen på vægtskålen, når du skal vælge gulv. Vi har her samlet det 3 største grunde til at vælge et epoxyulv til arbejdspladsen.

1. Høj slidstyrke og skridsikkerhed

Med den hårdføre overflade følger en yderst høj slidstyrke, der ikke kan overgås af andre gulvtyper. Desuden er epoxygulvets overflade særdeles skridsikker, hvilket øger den sikkerhed, som diverse industrilokaler kræver. Epoxygulvet er derfor et oplagt valg til mange arbejdspladser, der nødvendiggør en slidstærk, holdbar og skridsikker gulvoverflade. Sådanne arbejdspladser kan bestå af fabrikshaller, værksteder og lagerbygninger, da disse lokaler kræver høj slidstyrke. Derudover vil epoxygulvet være ideelt til indkøbscentre, da gulvet både tilbyder slidstyrke og en pæn overflade.

2. Nem rengøring og vedligeholdelse

En klar fordel ved epoxygulve er den flade, fugefrie overflade, der er yderst nem at rengøre. Spildes der olie eller andre væsker på gulvet, kan det nemt og enkelt fjernes med en moppe eller fugtet klud. Den daglige rengøring kan derfor ordnes med en almindelig rengøringsmoppe, gulvmaskine eller ved at spule med tilpas varmt vand. Da de fleste gulve kan tage skade ved brugen af stærke vaskemidler, anbefaler vi at benytte rengøringsmidler, der både renser og lægger et plejende lag på gulvet. Således undgår du også at dit epoxygulv tørrer ud og fremstår nedslidt. Hvis den daglige rengøring bliver udført efter bogen, er der ingen grænser for, hvor længe gulvet kan holde. Dog findes der forskellige epoxybehandlinger, der kan sikrer gulvet en lang levetid. Koncernen Mapei leverer bl.a. en lang række behandlinger og afretninger af epoxygulve, som kan benyttes til vedligeholdelse af gulvet.

3. Mange designs og farver

Selvom epoxygulvet ofte bliver anvendt til industrielt brug, fås det ikke kun i de grå og lidt ”kedelige” nuancer. Epoxygulv findes i alverdens farver, nuancer og designs, så du kan tilpasse gulvet efter dit ønske og din virksomheds image. Du kan eksempelvis kombinere gulvet med dit firmalogo, udvalgte farver og kreative mønstre. Et epoxygulv er således ikke blot slidstærkt, skridsikkert og rengøringsvenligt – det er også et særdeles fleksibelt gulv, når det angår design.

Epoxygulv til hjemmet

Grundet de mange fordele, der følger med epoxygulvet, vælger mange boligejere at lægge epoxygulv i deres private hjem – ofte i køkkenet, bryggerset eller på badeværelset. Denne stigende tendens skyldes typisk gulvets fleksibilitet i forhold til det brede designvalg og unikke farvekombinationer. Man kan lege med epoxygulvet og de mange farver og mønstre, det tilbyder. Derudover ses det som et klart fortrin, at gulvet er fugefrit, da det medfører praktiske fordele i forbindelse med rengøring. Epoxygulvet er desuden attraktivt blandt boligejere, der ønsker et råt og industrielt udtryk i hjemmet. Dette look forbindes ofte med den populære New Yorker-stil, som efterhånden kan findes i mange danske hjem.